AcuDNA

Psykolog Erik Hoffmann har på Københavns Universitet forsket i dette, og er kommet frem til at når frontallapperne bliver stimuleret, bliver vi mere fokuserede, får mere energi, overblik og større mental klarhed.

Erik Hoffmann: ”Når den nye hjerne aktiveres, opleves det som at vågne op. På samme måde, som vi i dag vågner op fra søvn. Vi vil opleve et bevidsthedsniveau, der er langt mere vågent end det nuværende”

Erik Hoffmann har været optaget af bevidsthed i en menneskealder, og han har altid været interesseret i at forsøge at bygge bro mellem videnskaben og den spirituelle verden.

Som adjunkt på Københavns Universitet, Psykologisk Institut, har han blandt andet forskede i biofeedback og stresshåndtering. Senere har han lavet sine egne forskningsprojekter og drevet en klinik for hjernetræning.
Hjernens uland

”Mennesket har mulighed for at opnå en højere bevidsthed, men en forudsætning for at det kan lade sig gøre er, at vi tilfører frontallapperne mere energi”, mener Erik Hoffmann.

De seneste år er der kommet flere studier, der viser hvordan bestemte typer af aktivering kan forøge aktiviteten i den forreste del af hjernen. Når det sker, fortæller forsøgspersonerne ofte om ekstrem klarhed og en oplevelse af at føle sig fuldstændigt forbundet med alt andet levende.

Det er denne tilstand Erik Hoffmann kalder for en højere bevidsthed, der adskiller sig fra de tre kendte bevidsthedsstadier, vi mennesker normalt forholder os til. Nemlig den dybe søvn, drømmesøvnen og den vågne tilstand.

Et af studierne som Hoffmann henviser til er lavet af en amerikansk neurolog, hvor scanning og såkaldt EEG-målinger af tibetanske munke under meditation med åbne øjne viste en kraftig forøgelse af aktiviteten i den forreste del af hjernen, hvor specielt de meget hurtige gamma-bølger blev dominerende.

”Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er allerede klar. De har et kæmpe potentiale, der stort set ikke udnyttes”, siger Erik Hoffmann.

Frontallapperne er en del af neocortex, der evolutionært er den yngste del af vores hjerne. Den findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket.

”Det er hjernens uland, der ligger parat til at blive opdyrket”, mener Hoffmann.

Erik Hoffmann drev i mange år firmaet Mental Fitness & Forskningscenter, hvor han ved hjælp af såkaldt neurofeedback hjalp erhvervsledere og andre med at træne hjernen til at producere bestemte hjernebølger.

Inspireret af amerikanske studier lavede Erik Hoffmann et træningsprogram for at øge de hurtigste bølger i den forreste del af hjernen og f.eks. var det karakteristisk for elitesportsfolk, at deres evne til at aktivere den forreste del af hjernen, var langt bedre end gennemsnittet.

Erik Hoffmann kalder parietallapperne for en del af den gamle hjerne, mens frontallapperne er den nye.
”Hos de fleste mennesker er parietallaperne meget aktive i forhold til frontallapperne”, siger Erik Hoffmann. Han fortæller, hvordan mennesker, der har en bedre balance mellem det, han kalder den nye og den gamle hjerne, også har større empati.

”Vi bliver bedre mennesker. Vi bliver mere humane. Det er resultatet af mere udviklede pandelapper og bedre balance mellem de to hjernehalvdele”.

Den højre hjernehalvdel

Forbedret balance mellem de to halvdele er en af de ting, Erik Hoffmann har set gentagne gange i sine studier.

”Det ser ud til, at folk får en bedre adgang til den højre hjernehalvdel og det vi kalder underbevidstheden, når de er i dyb hypnose og når de mediterer”, forklarer Erik Hoffmann.

De to halvdele arbejder med en form for overordnet funktionsdeling, der gør, at man snakker om den venstre halvdel som den verbale, sproglige og analytiske, mens den højre går for at være den kreative hjernehalvdel, der er visuel, opfatter rumlige relationer, og håndterer følelser.

De motoriske nervebaner krydser, sådan at venstre hjernehalvdel styrer højre side af kroppen og den højre hjernehalvdel styrer venstre side.

”Jeg mener, det er vigtigt, at vi får bedre adgang til den højre hjernehalvdel. Hos rigtig mange mennesker er der en stor ubalance mellem de to halvdele, der viser, at den venstre hjernehalvdel er stærkt dominerende i forhold til den højre. Det kan man måle, når man måler hjernebølger”.

”Groft sagt er det den højre hjernehalvdel, der gør os til mennesker. Jeg tror, det er her, vi får kontakt til det, som virkelig tæller: fred, glæde, kreativitet og det spirituelle. Hvis du bliver låst helt fast i den venstre hjernehalvdel kan du være nok så dygtig, men jeg er bange for, at du lever et kedeligt liv”.

Erik Hoffmann

Psykolog, mag./art PhD. 1974 til 1982 adjunkt på Københavns Universitet, Psykologisk Institut, hvor han blandt andet forskede i biofeedback og stress håndtering.

1994-1996 arbejdet ved International Primal Center i Los Angeles, Californien.

Har ved hjælp af blandt andet QEEG-målinger studeret højere bevidsthed, som det kommer til udtryk i meditation,
hypnose, ved brug af psykedeliske stoffer og senest i en ashram kaldet Golden City nord for Chennai i Indien.

2001 Grundlagde virksomheden Mental Fitness & Forskningscenter i Symbion Science Park, Kbh.

FAKTA – Forskellige dele af hjernen

Man taler om menneskets forskellige hjernedele, der groft sagt ligger oven på hinanden i den rækkefølge, de er udviklet:

Neocortex fylder fem sjettedele af den totale hjernemasse og er dannet i den sidste million år. Den kontrollerer processer på det højeste niveau: logik, kreativitet og sprog. Den er opdelt i en venstre og en højre hjernehalvdel. Både parietal- og frontallapperne er en del af neocortex.

Det limbiske system eller følelseshjernen, der udvikledes hos pattedyrene for omkring 60 millioner år siden, efter dinosaurerne var uddøde. Det består af strukturer som amygdala, hippocampus og septum. Disse strukturer er det primære hjemsted for følelser og fornemmelser.

Reptilhjernen er den ældste del og ligner hjernen hos de hårdføre reptiler, der for omkring 200 millioner år siden var pattedyrenes forgængere. Den består af rygrad, hjernestamme og mellemhjerne herunder hypothalamus. Her sidder de neurale mekanismer, der styrer menneskets mest basale behov såsom reproduktion og overlevelse.

Reptilhjernen regulerer bl.a. hjerte,
blodcirkulation, vejrtrækning, men også funktioner, der har at gøre med skafning af føde, parring, flugt og aggressivitet.