En ny-gl. akupunkturskole

Mange patienter føler sig utrygge eller ligefrem svigtet i vores teknologiske samfund og efterlyser derfor et alternativ, der sætter det enkelte menneske i centrum.
De senere år har interessen for akupunktur i Europa været støt stigende, både blandt behandlere og patienter, der søger nye effektive veje til sygdomsbehandling og forebyggelse – efterhånden også blandt læger og andre fra den mere etablerede del af behandlerverdenen.
Vi konkurrerer ikke med lægevidenskaben. Vi bestræber os på at være et supplement – eller måske et alternativ. Det skal forstås rent bogstaveligt, idet vore elever tager over, når lægevidenskaben giver op. Akupunktur Universitetets mål er, at eleverne kan hjælpe godt 90% af de omkring 1.700.000 patienter (i Danmark), der har fået beskeden: ”Det skal du lære at leve med”.
Da patienter er betydeligt mindre autoritetstro end tidligere, vil de ikke længere finde sig i ”at skulle lære at leve med det”.
Akupunktur er en selvstændig medicinsk disciplin – ligesom lægevidenskab. Gennem tiderne har akupunkturen indsamlet en uendelig skat af viden om kroppen og om sygdom.

Akupunktur Universitetets elever kommer fra alle samfundslag og har alle mulige uddannelser: Læger, akupunktører, fysioterapeuter, zoneterapeuter, kiropraktorer, håndværkere, specialarbejdere, professorer – eller med andre ord: Vi stiller ingen krav om forudsætninger for at deltage i vore kurser.
Vi holder en høj standard i alle discipliner inden for forskellige akupunkturformer.

Akupunktur Universitetets undervisere behandler 100vis af patienter om året, og vi har indtil nu holdt kurser for mere end 5.500 læger, alternative behandlere og andre sundhedspersoner fra 50 lande – det giver os baggrund for at have et meget højt mål:
At være Europas førende akupunkturskole.

Instruktørerne: John Boel Jr., Michael Jensen og John Boel Sn. har hver mere end 25 års undervisningserfaring