TRADITIONEL KINESISK AKUPUNKTUR

Traditionel kinesisk akupunktur er en flere tusinde år gammel behandlingsform. Kroppen stimuleres ved indføring af nåle i nøje udvalgte punkter, som gennem et kompliceret system har forbindelse til hele kroppen og dens funktioner. Akupunktur sætter gang i kroppens energi og stimulerer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv.

Kineserne beskrev 12 elektriske baner på og i kroppen, der har indflydelse på de 12 vigtigste organer. Disse baner kaldes meridianer, og ifølge den gamle kinesiske lære, flyder livsenergien, Qi, i meridianerne.
Behandling med Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) går i alt enkelthed ud på at afbalancere Yin og Yang i meridianerne.

Akupunktur bruges til behandling af både akutte og kroniske sygdomstilstande, samt til smertelindring og forebyggende behandling. Kroppen er normalt i stand til at helbrede sig selv, hvis den er i balance og har tilstrækkelige ressourcer. Dette er desværre ikke altid tilfældet, og kroppen har derfor brug for hjælp. Det er her akupunkturen har sin berettigelse.

Ved akupunktur oplever patienterne at “få mere energi” efter behandlingen – næsten uanset om det er små eller meget komplekse problemer, der er udgangspunkt for behandlingen. Der er tale om at frigøre den energi, du ellers har haft bundet i smerte, stress eller anden ubehag – og forvandle den til konstruktiv og helbredende energi.

At akupunktur virker, er i dag almindeligt anerkendt, og metoden anvendes vidt og bredt i det meste af verden.

I østen har akupunktur været anvendt som behandlingsmetode i over 5000 år. De seneste års forskning i Vesten har vist, at akupunktur også effektivt afhjælper en bred vifte af almindeligt forekomne lidelser i de vestlige samfund.

Master Akupunktører lærer både kinesisk– og Moderne Akupunktur.